أَلَا يَاللَّه بِنَظْرَةْ مِنَ العَيْنِ الرَّحِيمَةْ
تُدَاوِي كُلَّ مَا بِي مِنْ أَمْرَاضٍ سَقِيمَةْ
O Allah, [jeg beder Dig om] et blik fra Dit barmhjertige øje
Der helbreder alle de svækkende sygdomme i mig.
أَلَا يَاصَاحْ يَاصَاحْ لَاتَجْزَعْ وَتَضْجَرْ
وَسَلِّمْ لِلمَقَادِيرْ كَي تُحْمَدْ وَتُؤْجَرْ
Åh ven, vær ikke ængstelig og irriteret,
og underkast dig dekreterne, så du bliver rost og belønnet.
وَكُنْ رَاضِي بِمَا قَدَّرَ المَوْلَى وَدَبَّرْ
وَلَا تَسْخَطْ قَضَا الله رَبِّ العَرْشِ الأَكْبَرْ
Og vær tilfreds med, hvad Herren har bestemt og styret,
og vær ikke utilfreds med Allahs dekret, Herren af den største trone.
وَكُنْ صَابِرْ وَشَاكِرْ (أَلَا يَاللَّه بِنَظْرَةْ)
Og vær tålmodig og taknemmelig
تَكُنْ فَائِـــزْ وَظَافِرْ (أَلَا يَاللَّه بِنَظْرَةْ)
Du vil være succesfuld og triumferende
وَمِنْ أَهْلِ السَّرَائِرْ (أَلَا يَاللَّه بِنَظْرَةْ)
Og blandt hemmelighedernes folk
رِجَالُ اللهِ مِنْ كُلِّ ذِي قَلْبٍ مُنَوَّرْ
مُصَفَّى مِنْ جَمِيعِ الدَّنَسْ طَيِّبْ مُطَهَّرْ
Allahs folk, besidderne af lysende hjerter,
renset for al urenhed, ren og uforurenet.
وَذِي دُنْيَا دَنِيَّةْ حَوَادِثْهَا كَثِيرَةْ
وَعِيشَتْهَا حَقِيرَةْ وَمُدَّتْهَا قَصِيرَةْ
Og denne lave verden: dens ulykker er mange,
dens liv er ubetydeligt, og dens tid er kort.
وَلَايَحْرِصْ عَلَيْهَا سِوَى أَعْمَى البَصِيرَةْ
عَدِيمِ العَقْلِ لَوْ كَانَ يَعْقِلْ كَانَ أَفْكَرْ
Kun en, hvis indre syn er blind, søger den,
hans intellekt er ikke-eksisterende, havde han brugt sin intellekt, ville han være mere reflekterende.
تَفَكَّرْ فِي فَنَاهَا (أَلَا يَاللَّه بِنَظْرَةْ)
Han ville reflektere over dens forgængelighed
وَفِي كَثْرَةْ عَنَاهَا (أَلَا يَاللَّه بِنَظْرَةْ)
Og overfloden af dens vanskeligheder
وَفِي قِلَّةْ غِنَاهَا (أَلَا يَاللَّه بِنَظْرَةْ)
Og hvor lidt rigdom beløber sig til
فَطُوبَى ثُمَّ طُوبَى لِمَنْ مِنْهَا تَحَذَّرْ
وَطَلَّقْهَا وَفِي طَاعَةِ الرَّحْمٰنِ شَمَّرْ
Så heldig og glad er han, der er på vagt over for den,
skiller sig fra den og går i gang med at udføre al-Rahmāns bud.
أَلَاْ يَا عَيْنْ جُودِي بِدَمْعٍ مِنْكِ سَائِلْ
عَلَى ذَاكَ الحَبِيبِ الَّذِي قَدْ كَانَ نَازِلْ
Åh mine øjne, send rigelige tårer
for den elskede, der plejede at bo her.
مَعَانَا فِي المَرَابِعْ وَأَصْبَحْ سَفْرَ رَاحِلْ
وَأَمْسَى القَلبُ وَالبَالْ مِنْ بَعدِهْ مُكَدَّرْ
blandt os i engene, men som nu er rejst,
efterladende hjertet og sindet fyldt med sorg i den mørke nat!
وَلَكِنْ حَسْبِيَ الله (أَلَا يَاللَّه بِنَظْرَةْ)
Men Allah vil være nok for mig
وَكُلُّ الأَمْرِ لِلَّه (أَلَا يَاللَّه بِنَظْرَةْ)
og alt er Hans at befale
وَلَا يَبْقَى سِوَى اللَّه (أَلَا يَاللَّه بِنَظْرَةْ)
og intet består undtagen Allah
عَلَى البَشَّارْ جَادَتْ سَحَائِبْ رَحْمَةِ البَرّ
وَحَيَّاهُمْ بِرَوحِ الرِّضَا رَبِّي وَبَشَّرْ
Må barmhjertighedens skyer fra den Mest Venlige regne ned over Bashshār
og min Herre hilse og bringe dem glæde, nyheder om Hans gode vilje.
بِهَا سَادَاتُنَا وَالشُّيُوخُ العَارِفُونَا
وَأَهْلُونَا وَأَحْبَابُ قَلْبِي نَازِلُونَا
Og ligeledes for vores mestre, vores lærere og de kendte,
vores familier og kære, og alle der bor i mit hjerte;
وَمَنْ هُمْ فِي سَرَائِرْ فُؤَادِي قَاطِنُونَا
بِسَاحَةْ تُربُهَا مِنْ ذَكِيِّ المِسْكِ أَعْطَرْ
Dem der er i mit inderste hjerte.
Må de leve for evigt på den slette, hvis støv er mere duftende end ren moskus.
مَنَازِلْ خَيْرِ سَادَةْ (أَلَا يَالله بِنَظْرَةْ)
Gravene af de bedste mestre,
لِكُلِّ النَّاسْ قَادَةْ (أَلَا يَالله بِنَظْرَةْ)
lederne af hele menneskeheden,
مَحَبَّتْهُمْ سَعَادَةْ (أَلَا يَالله بِنَظْرَةْ)
at elske dem er sand lykke!
أَلَا يَابَخْتَ مَنْ زَارَهُمْ بِالصِّدْقِ وَانْدَرْ
إِلَيْهِمْ مُعْتَنِي كُلُّ مَطْلُوبُهْ تَيَسَّرْ
Heldige er de, der besøger dem oprigtigt,
og som lover dem at stræbe, så alt, hvad de søger, bliver givet til dem.