Dem, hvis omtale er vores trøst i mørket

og et lys for os blandt denne skabelse

I har boet i mit hjerte. Ved skabelsens Herre

og I er mit mål og det yderste af mine mål

Vil I da ikke velsigne mig med den rene kærlighedsdrik

og vil I skænke mig de ædleste af stationer

Jeg er jeres tjener, O folk af sand loyalitet

og i nærhed til jer er min behandling og kur

Gør mig ikke syg ved lange perioder af afstand

og velsign mig med forening, selv i en drøm

Jeg dør og lever på jeres kærlighed

og min ydmyghed ligger foran jer og min ære er gennem jer

Min sjæls fred er håbet om jeres nærhed

og min beslutsomhed og min stræben efter jer er evig

Jeg har ikke levet, hvis mit hjerte bor

på afstand fra dets folk og dets hjemland

Og dem, hvis kærlighed har beboet mit hjerte

og dækket alle mine knogler

Når omtalen af den elskede passerer mit hjerte

og Kløftens Dal og de sandklitter

det svajer som den fugtige rør

og skælver af sin kærlighed og længsel

Jeg vil dø uden at have besøgt den gårdsplads

og de telte, der indeholder al lykke

Jeg har ikke nærmet mig, en eneste dag, med dem der nærmede sig

for at kysse ansigtet og drikke vinen

Hvis dette er tilfældet, hvor stor er min fremmedgørelse?

Hvor lang er min sorg og hvordan er min ulykke

Jeg har smukke meninger om, at jeg vil være nær jer

til min Herre og min Tilstrækkelighed, O elev

Måske vil Allah helbrede smerten ved at blive afvist

gennem forening med de elskede og frigørelse af lænkerne

For min Herre er Barmhjertig, Gavmild og Kærlig

Han skænker gavmildt til hvem han vil med opnåelse